En sanselig stund for dig og din baby, hvor I kan lande sammen, finde ro og bare være.
Babyklang er et lille åndehul i en hverdag, der ellers kan være fyldt med nye indtryk, behov og tempo.
Gennem blid berøring, nærvær og rolige klange skaber vi et trygt og sanseligt rum, hvor både mor og baby inviteres til at falde til ro.
Vi begynder med enkle sangelege og blid berøring, som skaber kontakt og nærvær mellem dig og din baby. Herefter guides du gennem en rolig kropsscanning, hvor du får mulighed for at slippe spændinger og lade kroppen finde hvile.
Til sidst bliver I omsluttet af et blødt lydlandskab med blandt andet syngeskåle, Koshi chimes og rainstick. De rolige toner og vibrationer inviterer til afslapning og en stund, hvor I ikke skal noget.
Babyklang handler ikke om at få din baby til at sove eller om at gøre noget på den rigtige måde. I må komme præcis, som I er. Baby må pludre, bevæge sig, spise eller have brug for en pause. Du må følge dit barns behov hele vejen igennem.
Når du selv finder mere ro, kan det være lettere at skabe en følelse af tryghed og nærvær omkring dit barn. Babyklang giver jer derfor mulighed for at lande i en fælles rytme – med tid til at mærke, lytte og være sammen.
Dato
Fredag d. 18. september
kl. 13.00 – 14.00
Lokation
Pomosa Yoga Studio, Slettensvej 146, 5270 Odense N
Medbring
✔️ Behageligt og varmt tøj, så du kan ligge afslappet og komfortabelt under hele oplevelsen. Når kroppen falder til ro, kan du opleve at blive lidt kold.
✔️ En dyne til din baby, så baby også kan ligge varmt og trygt under oplevelsen.
✔️ Alt nødvendigt udstyr er til rådighed i lokalet. Men har du et tæppe, en pude eller andet, som gør dig ekstra komfortabel, er du selvfølgelig meget velkommen til at tage det med.
Antal pladser
9 personer
Pris
Inkl. moms
Mød din underviser
Christina Skaarup
Auvo-behandler & facilitator af meditative lydrejser
Christina Skaarup skaber sanselige rum, hvor du kan lande i kroppen, finde ro i nervesystemet og give dig selv tid til bare at være.
Hun er Auvo-behandler og arbejder med meditative lydrejser, hvor klange og vibrationer inviterer til nærvær, fordybelse og afslapning. Christina har et særligt fokus på Gravidklang og Babyklang, hvor lyd, berøring og nærvær skaber en rolig stund for både mor og barn.
Med Babyklang skaber hun et blidt åndehul på barsel, hvor mor og baby kan lande sammen og finde ro i fællesskab.
Christina holder til dagligt til i København Ø, men denne aften kommer hun til Odense for at dele sin lydrejse og skabe en helt særlig oplevelse hos Pomosa Yoga Studio.
Afbud
Ved afbud mere end 14 dage før eventet ydes fuld refundering.
Ved afbud senere end 14 dage før ydes ingen refundering, medmindre pladsen overtages af en anden deltager. I så fald tilbydes et tilgodebevis til yogahold eller events hos Pomosa Yoga Studio.
Du kan læse mere under handelsbetingelserne for alle detaljer.