Gravidcirkel

Blid gravidyoga, ærlige samtaler og hyggeligt fællesskab.

Gravidcirklen er et trygt rum for dig, der ønsker at være mere i kontakt med din graviditet – og følges med andre kvinder på samme rejse.

Vi mødes i en lille gruppe (maks. 9 deltagere) til rolige formiddage med blid gravidyoga, samtaler i cirkel og hyggeligt samvær over hjemmebagte boller, te og kaffe.

Her er der plads til både det smukke og det sårbare – forventninger, glæde, tvivl og alle de tanker, der kan opstå, når man er på vej til at blive mor.

Læs mere

Gravidyoga i Odense hos Pomosa Yoga Studio.
Kvindecirkel hos Pomosa Yoga Studio. Yoga i Odense.

Hvad er gravidcirklen?

Gravidcirklen er et forløb, hvor du følges med de samme kvinder over 6 mødegange.

Vi mødes ca. hver 3. uge, så der er tid imellem gangene til at mærke din graviditet og vende tilbage med det, der har rørt sig siden sidst.

Gravidcirklen er noget andet end mine gravidyogahold.
Her er yogaen ikke det primære – det er et rum, hvor jeg faciliterer samtaler med plads til refleksion og det, der fylder under graviditeten.

Hvem kan være med?

Gravidcirklen er for dig, der:

  • ønsker et roligt og nærværende rum i din graviditet
  • har lyst til at dele – eller bare lytte
  • savner et fællesskab med andre gravide
  • gerne vil mærke din krop og dine følelser i dit eget tempo

Du behøver ikke have erfaring med yoga – alle kan være med.

Hvad kan du forvente af en mødegang?

Hver gang er bygget roligt op, så du kan lande – både i rummet og i dig selv:

  • Vi starter i cirkel, hvor vi deler kort, hvordan vi har det lige nu
  • Herefter laver vi blid gravidyoga, åndedræt og afspænding
  • Efter yogaen åbner vi for samtaler med et tema for dagen
  • Undervejs nyder vi hjemmebagte boller, te og kaffe

Samtalerne er guidede, men der er altid plads til det, der opstår i gruppen.

Det får du ud af gravidcirklen:

  • En dybere kontakt til din krop og din baby
  • Mere ro og nærvær i din graviditet
  • Et trygt rum til at dele tanker, følelser og oplevelser
  • Øget tillid til din krop – også frem mod fødslen
  • Relationer til andre kvinder, du kan følges med

Du vil opleve, at der er mindre “information” – og mere plads til at mærke, lytte og være.

Det særlige ved dette forløb:

Vi mødes ikke hver uge.

I stedet er der pauser mellem gangene, som giver dig mulighed for at:

  • mærke din krop og din baby
  • være med det, der opstår
  • vende tilbage med nye oplevelser og refleksioner

Det skaber mere ro, dybde og nærvær i din graviditet.

Datoer:

Søndage kl. 09.00 – 11.30
3. maj
31. maj
28. juni
26. juli
16. august
13. september

Lokation

Pomosa Yoga Studio, Slettensvej 146, 5270 Odense N (Søhus)

🚙 Gratis parkering

Praktisk Info

✔️ Tøj: Kom i noget behageligt og bevægeligt
✔️ Udstyr: Alt yogaudstyr findes i studiet
✔️ Medbring: Notesbog og skriveredskaber

Antal Pladser

🤰 9 personer

Pris

900 kr. (150 kr. pr. gang)

Medlemspris: 600 kr. (100 kr. pr. gang)

900 kr
  •  

Temaer gennem forløbet

Hver mødegang har et tema, som tager udgangspunkt i det, der naturligt fylder i graviditeten:

Gang 1: Ankomst & at være gravid
Vi lander i rummet og i graviditeten.
Fokus på tryghed, første møde og at blive set dér, hvor du er.
Blid grounding, åndedræt og kontakt til kroppen.

Gang 2: Kroppen i forandring
Vi undersøger og mærker kroppen, som den er lige nu.
Fokus på accept, kropsforståelse og tillid.
Blid mobilitet, bækkenkontakt og åndedræt.

Gang 3: Tanker & følelser
Vi giver plads til det indre liv i graviditeten.
Fokus på bekymringer, glæde og det, der fylder mentalt.
Rolige bevægelser og afspænding.

Gang 4: Fødslen
Vi begynder at rette blikket mod fødslen.
Fokus på tryghed, forventninger og tillid til kroppen.
Åndedræt, smertelindrende bevægelser og hvile.

Gang 5: Overgangen til moderskab
Vi åbner for tankerne om livet med baby.
Fokus på identitet, relation og håb.
Rolig, hjerteåbnende bevægelse og kontakt til maven.

Gang 6: Afrunding & tiden efter
Vi samler op og gør plads til det, der kommer.
Fokus på integration, ro og fællesskab.
Blid helkrop og længere guidet afspænding.

En naturlig fortsættelse

Når forløbet slutter, har du mulighed for at fortsætte i en barselscirkel – gerne sammen med nogle af de samme kvinder.

På den måde kan relationerne og fællesskabet leve videre, også efter din baby er kommet til verden.

din underviser

Yogalærer ved navn Ida Lorenz Nellemann

Ida Lorenz Nellemann

Yogalærer

Jeg har åbnet Pomosa Yoga Studio for at skabe et trygt og jordnært yogarum, hvor tempoet sænkes, kroppen lyttes til, og hvor du ikke skal lave om på dig selv.

Med en særlig interesse for gravide og nybagte mødre guider jeg dig med varme, ro og faglighed. Min undervisning tager hensyn til både kroppen og sindet og skaber et trygt rum, hvor du kan lande, mærke efter og dele erfaringer med andre.

I gravidcirklen kombinerer jeg blid gravidyoga med faciliterede samtaler i cirkel. Her er der plads til at være i graviditeten – både glæden, forventningerne, tvivlen og de mange tanker, der kan opstå undervejs.

Du vil blive guidet gennem rolige øvelser, der støtter kroppen under graviditeten, samt få mulighed for at dele og lytte i et fællesskab med andre gravide.

Min tilgang er altid inkluderende, omsorgsfuld og jordnær – du skal blot møde op, som du er, og give dig selv tid til at være i det, graviditeten bringer med sig.

Ida Lorenz Nellemann

Yogalærer