Mærk efter, hvad der virkelig betyder noget for dig.
Lad forårets spirende energi guide dig ind i en pause. Yogaen hjælper dig med at lande i kroppen og give slip på perfektionismen, så du med collage kan slippe din kreative side fri igennem billeder og ord. En stund for dig selv, hvor du kan samle energien og lade det vigtige spire – og samtidig møde andre, der ønsker fokus og retning i starten af det nye år.
Dato
Lørdag d. 28. februar 2026
Kl. 9.00 – 13.30
(ankomst mellem 9.00 – 9.15 med te og snacks)
Lokation
Pomosa Yoga Studio, Slettensvej 146, 5270 Odense N
Medbring
✔️ Limstift og saks
✔️ Tøj, du kan bevæge dig frit i
✔️ Ellers bare dig selv: Vi sørger for yogamåtter og alt andet til collage
Antal pladser
14 personer
Pris
Inkl. yoga, snacks, te & frokost
Event Beskrivelse
Når foråret folder sig ud, vækkes vi ofte af en spirende energi – et håb, en lyst til nye begyndelser og en dragning mod alt det, der ligger og venter under overfladen.
Dette forårsevent er en pause midt i overgangstiden. Et sted hvor du kan mærke efter:
- Hvad vil jeg egentlig gerne have til at spire i mit liv lige nu?
- Hvad betyder noget for mig?
- Hvordan kan jeg holde mit fokus, så min energi bliver brugt på det rigtige – uden at gå i gang med for meget på én gang?
Gennem blid og nærværende yoga skaber vi ro i kroppen og klarhed i sindet. Herefter arbejder vi kreativt med collage på en intuitiv og legende måde ved at sætte ord, billeder og retning på dine spirende ønsker.
Du behøver ikke være kreativ eller erfaren – du skal blot være nysgerrig.
Dagen er en kærlig invitation til at lande i dig selv, samle din energi og skabe plads til det, der virkelig betyder noget for dig.
Program
09.00–09.15 – Ankomst, te og små snacks
09.15–09.30 – Velkomst
09.30–10.30 – Yoga med fokus på intention, nærvær og balance
10.30–10.40 – Kort pause
10.40–12.15 – Collageworkshop: Mesterskabsfrø
12.15–12.45 – Afspænding og meditation
12.45–13.30 – Fernisering: Vi viser vores værker + Mine Spirer i 2026 (inkl. frokost)
13.30 – Tak for i dag
(Små tidsændringer kan forekomme.)
Om underviserne
Ida Lorenz Nellemann
Yogalærer
Ida underviser med et roligt, varmt nærvær og et ønske om at skabe rum, hvor man kan mærke sig selv, finde perspektiv og lande i kroppen. Alle kan være med på Idas yogahold – også hvis du er stiv som et bræt, har skavanker eller er helt ny i yoga. Der bruges blokke, pøller, bælter og tæpper for at støtte kroppen.
Ida Lorenz Nellemann
Yogalærer
Hanne Raunsmed
Collage-Workshop Facilitator
Hanne er arkitekt og netværksinnovatør med stor erfaring i kreativ samskabelse. Hun skaber legende, visuelle processer, hvor netværk, idéer og relationer får plads til at spire og gro. Hanne arbejder intuitivt og trygt guidende ind i collagens univers – også selvom du ikke føler dig “kreativ”.
Læs mere om Hanne på legendelivsklog.dk
Hanne Raunsmed
Collage-Workshop Facilitator